Evelyn

Måske kender I mig ikke. Måske har I aldrig set mig før. Men uden at vide det kommer jeg til jer hver nat og drikker af jeres blod. I hørte rigtigt – jeg er et af Draculas 5000 børn der overlevede fødslen i 1764.
Nej, min far lever ikke mere, og mine mange mødre døde af sorg da han døde, men jeg er her stadig.
Jeg bor i en gammel grotte med nogle af mine søskende, sover om dagen, spiser om natten. Jeg har det flotteste lange, filtrede sorte hår der lugter af indtørret blod fra mine ofre. Det viser kun den gode blodjæger jeg er.
Om natten når jeg er sulten lister nogle af mine søskende og jeg ud af grotten, og hen til den nærmeste landsby. Vi ved alle at der både bor kvinder, mænd og børn i landsbyen, men jeg vil nu sige – med mine egne ord – at jeg sådan elsker af sætte tænderne i de spinkle børnehalse.
Jeg elsker at se hvordan blodet sprøjter, og derefter drikke det som var det saftevand.
Derefter elsker jeg at blive lige indtil dagslyset stå op, og se forældrenes reaktion når de ser deres kære barn ligge med opsprættet hals, livløs og kold. Synet ved det får al glæden til at sprede sig i mig, imens jeg inderligt ler ondt, og tørrer en bloddråbe væk der glider ned fra min ene mundvige af.
Måske kan I ikke lide mig, men jeg vil altid være her, og jeg vil altid være på rov efter nyt, friskt børneblod, og når jeg opsøger dig skal du ikke være bange. Jeg skal bare lige have noget der kunne ligge godt i min mave. Jeg skal personligt sørge for at du ikke kommer til at mærke noget.

Nej, jeg er ikke Evelyn. Hun findes heller ikke, og historien er ikke sand.