Gys fra min sande fornuft..

Gys fra min side af.. Jeg har ikke skrevet nogle gyserhistorier i lang tid, og det er fordi jeg arbejder på den historie som jeg snart får udgivet i én stor novellebog. Men tilgengæld er jeg ved at skrive en gyser der nok bliver færdig i dag eller i morgen som kommer herind i mine to blogge. Men nu når jeg alligevel skriver vil jeg være så venlig at skrive lidt gys fra min side af.. Har du forestillet dig hvis du nogensinde flyttede ind i et meget gammelt hus. Et fra starten af 1900 af. Der ligger en kæmpe historie bag huset, men det ved du ikke nu. Du har travlt med at pakke ud, og det er sent på aftenen. Din mor kommer ind og siger at du skal se at komme i seng. Du nikker, for du er selv begyndt at blive ret træt, det har været en hård dag med at flytte og pakke ud. Du lægger dig i din seng som kun er en madras fordi alt andet til den stadigt ligger pakket ned. Du har heldigvis fundet din dyne og hovedpude nede i en af de første kasser du pakkede ud, og der går ikke længe før du langsomt falder i søvn. Pludseligt vågner du lidt efter! Hvad var det? tænker du. En underlig lyd jeg lige hørte. Det lød som et par lange negle der kradsede ned af din væg ikke så langt fra dig. Du vender dig om på den anden side, så du kigger ind i væggen, men så mærker du et strejf henover din kind. Først tror du at det er dit hår der gjorde det, men så mærker du igen strejfet. Du sætter dig op i din seng og mærker at du ikke er alene. Du kan høre fodtrin rundt på dit værelse, men der er ingen at se. Pludseligt kan du høre fodtrin inde på den anden side af din væg! Det var underligt, tænker du. For på den anden side af din væg er udenfor. Der er ikke noget rum ved siden af. Du prøver at ignorere det fordi du er så træt. Du tænker at det nok er rotter der har forvildet sig ind i din væg, og prøver igen at falde i søvn. Men da er det at du hører en snøften ikke så langt fra dig. Den bliver højere, og tydeligere, og til sidst kan du høre en pigegråd. Der er én på dit værelse der græder. Men hvem kan det mon være? Du sætter dig igen op i sengen og tænder for lyset på stikkontakten. Dit rum er tomt udover de flyttekasser der står der. Pludseligt får du øje på noget der bevæger sig henne i hjørnet af dit værelse. Skikkelsen bliver tydeligere, og du ser en lyshåret, bleg pige i en mørk gammeldags natkjole stå og græde med hænderne dækket for ansigtet. Du spørger hvad der galt, og hvem pigen er, men hun svarer ikke. Istedet fjerner hun hænderne fra ansigtet, og til din store skræk ser du at hun ikke har noget ansigt. Ingen næse, ingen øjne, ingen mund eller ører. Istedet er der sort brændt hud i hele hendes ansigt. Hun er blevet hårdt forbrændt i ansigtet. Du skriger op, og i samme øjeblik din mor træder ind i værelset forsvinder skikkelsen. Hun spørger dig hvad der er galt, og du er så rystet at du næsten ikke kan svare hende. Da du er kommet lidt ned igen fortæller du hende at du så en forbrændt pige stå og hulke henne i dit hjørne - og hun havde intet ansigt! Din mor tror dig selvfølgelig ikke. Det plejer mødre ikke at gøre. Dagen efter søger du på nettet efter dit hus og finder nogle nyttige oplysninger. "En pige kaldet, Katinka omkom i en brændulykke i 1920. Hun blev hårdt forbrændt, og døde da hun ikke nåede ud af huset i tide. Det siges at hun går igen". Det ved du alt om, for du har set hende. Næste nat vågner du igen fordi du hører hendes evige gråd. Igen dukker hun op i hjørnet men denne gang er du ikke bange. Du rejser dig fra sengen, bevæger dig hen mod hende, og spørger om du kan hjælpe hende. Hun ryster forvirret på hovedet, og da du kommer nærmere griber hun fat i dig med sine forbrændte hænder. Du prøver at komme fri fra hendes greb, og pludseligt sortner det for dig. Da du igen kommer dig er pigen forsvundet, og da du tager dine hænder op til ansigtet er det helt.. glat af hud, og.. dit ansigt er væk! Du går i panik, men kan ikke skrige. For din mund er væk, og henne i sengen ligger en pige der ligner dig og sover.