Laboratoriumet

Min første dag på arbejdet var ikke som jeg havde forventet. Jeg skulle arbejde på et laboratorium der tidligere havde været et hospital. Det var stort og enormt, og imens jeg gik igennem de lange grå gange tænkte jeg på hvor mange mennesker der mon var døde inde på de forskellige stuer. Det gøs lidt i mig, men jeg rystede hurtigt tanken af mig. Ham jeg skulle arbejde for sagde at jeg skulle vaske kølertasker af, og han forklarede mig hvordan og hvorledes. Det så nemt ud, og jeg kunne ikke fatte at jeg fik løn for at gøre noget så nemt. Jeg satte mig på hug, tog kluden fra spanden med varmt vand i, og begyndte at vaske de sandede kølertasker af. De var meget beskidte. Pludseligt rejste manden sig som jeg arbejdede for. Han sagde at han havde et vigtigt møde ovenpå, og at han kom tilbage om en halv time for at se hvordan det gik. Jeg nikkede, og derefter gik han. Jeg så hvordan han forsvandt ned ad den grå gang, og så sad jeg alene tilbage. Alene tilbage i kælderen med kun en kristen radio tændt. Jeg var ikke bange og begyndte at vaske videre på kølertaskerne. Men pludseligt begynde min hjerne automatisk at fantasere. Hvad nu hvis der kom en død gående hen ad gangen, hvad nu hvis døren pludseligt smækkede, hvad nu hvis, og hvad nu hvis. Jeg mærkede stilheden brede sig, og nu var der så stille så jeg kun kunne høre mit hjerteslag. Ikke engang de andre mennesker der arbejdede ovenpå kunne jeg høre. Jeg prøvede at ignorere stilheden, og vaskede videre i min nr. 4 kølertaske. Det var nemt, og om 2 timer kunne jeg gå herfra med min første løn. Pludseligt hørte jeg en lyd jeg ikke kun undgå at høre, og heller ikke kunne ignorere. Lyden af bare, kolde fødder der strøg hen over det grå gulv. Problemet var bare at jeg ikke kunne se nogen som helst selvom det lød som om skridtene kom ikke så langt fra hvor jeg sad på hug og vaskede. Skridtene stoppede, og jeg tænkte at det nok måtte være fra ovenpå, eller inde ved siden af hvor der også var nogen. Jeg vaskede videre, men så begyndte skridtene igen. Men denne gang var skridtene efterfulgt af en lille fnisende lyd. Jeg regnede med at nogle lavede fis med mig, men så hørte jeg pludseligt et højt suk der fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg rejste mig, tabte kluden ned i spanden så den landede i vandet med et plask og skvulpede over, og så mig omkring. Jeg forventede at se en der lavede sjov med mig, men jeg kunne ikke få øje på nogen. "Hallo?" fløj det ud af min mund. "Er her nogen?" Til min store overraskelse var der intet svar, og nu var jeg endda næsten sikker på at her var andre end mig. Pludseligt hørte jeg igen den irriterende barnefnisen efterfulgt af en tydelig barnelatter. Det var tydeligt at nogle drev gæk med mig. Jeg begyndte at gå videre ned ad gangen. På vej ned kom jeg forbi en masse åbne døre der førte ind til nogle andre rum. Da jeg kom forbi 4. dør mærkede jeg noget eller nogen stå og kigge på mig derindefra. Jeg blev stående, stivnede, og drejede forsigtigt mit hoved til siden. En pige stod og kiggede på mig med et kulsort blik. Hendes lange sorte hår hang filtret fra hovedbunden af, og ned over hendes blege kolde hud. Hun var iført noget gammeldags tøj jeg aldrig havde set før. Mit hjerte sprang to slag over, og jeg gik langsomt videre. Men alligevel greb nysgerrigheden mig, og jeg gik tilbage mod rummet hvor jeg havde set pigen, men hun var væk! Jeg hørte en fnisende latter bag mig, og vendte mig forskrækket om. Ned af gangen fik jeg øje på pigen jeg havde set inde i rummet før. Hun stod med knyttede hænder og gav mig et ondskabsfuldtblik. Pludseligt begyndte hun at gå hen mod mig i hurtige små skridt. I samme øjeblik forsvandt hun ned under gulvet, og så var hun ikke til at se mere. I et øjebliks stilhed mærkede jeg en kulde, og pigen dukkede op lige foran mig. Hun tog fat i mine skuldre, og hev mig med ned under gulvet. Derefter blev alting sort og smertefuldt.